Årslevs historie

Når man først hører om byen Årslev, er der måske ikke mange klokker, der ringer. Det gør det ikke nemmere, at bynavnet ”Årslev” deles af flere byer i landet. Præciserer man yderligere til Årslev i Aarhus, er der muligvis flere, der nikker genkendende men stadig ikke med den klare fornemmelse af, hvad der kendetegner denne Årslev. Det er en skam, da det er en by, som blandt andet har oplevet den sjællandske erobring af Jylland i det 4. århundrede, vikingernes fodspor og kølvandet fra Grundtvigs ungdom. I det følgende vil vi udfolde den lange og særprægede historie om byen Årslev, der i dag er en del af Brabrand i Aarhus Vest.

Silkeborgvej, Årslev 1950

Søens by – et evigt knudepunkt

Det kan være svært at forestille sig, at Aarhusbugten har bredt sig til Brabrand og endda videre til Årslev, men det er faktisk tilfældet. Skruer vi tiden små 1600 år tilbage, finder vi for første gang Årslev i historiebøgerne. Søvejen fra Aarhusbugten gav de sjællandske erobrere direkte adgang til Årslev, og derfra videre ind i resten af Jylland. Vandet og byen har således fra start været et livsbringende makkerpar og indbudt til flere folkefærds bosætning. Det er heller ikke så svært at forstå, da byen ligger i et knudepunkt omgivet af både Aarhus Å og Lyngbygårds Å. Man kan fristes til at sige, at Årslev med sin smørklatsplacering er et evigt knudepunkt for området, hvilket også er gældende nu om dage. Nu er det knap så meget søens vej, men de mange forbindelser til Business Region Aarhus, der giver Årslev sin knudepunktsstatus i dag. Årslev ligger ved vestafkørlsen fra E45 motorvejen og ganske enkelt i midten af Business Region Aarhus. Byen er i dag et knudepunkt i forhold til 1.000.000 mennesker og ca. 500.000 jobs.

Fund af oldtidsbåd, Årslev 1964

Års-lev

Byer ved navn Årslev fik sit navn efter ”Årmanden”, som ud fra en lidt moderne oversættelse kan sammenlignes med vor tids ombudsmand. Kongen af Danmark udvalgte sin Årmand til at slå sig ned i byer, som vedkommende fik til opgave at administrere. Endelsen ”lev” betyder ”sted, der er overladt til Årmanden” (sognebladet Brabrand Årslev, 2011). Årslev har således med sin placering haft en vigtig administrativ betydning for området.

Årslev kro starter i 1854

Kulturen i Årslev har også nydt godt af placeringen ved søen og de mange der roede hertil. I 1800-tallet blev én af dansk kulturarvs helt store personer, N. F. S Grundtvig sejlet op af åen til Årslev. Historien forlyder, at den lokale præst, som en tradition, inviterede studenter fra Aarhus Katedralskole til jordbær med fløde i sin bolig. Præsteboligen, som i dag hedder Årslevgaard, står stadig med selvsamme træer, fra da den unge Grundtvig roede op langs Aarhus Å til Årslev.

”Jeg kan huske, hvordan min far efter malketid skråede over til købmanden. Det var sådan et sted, man mødtes og udvekslede nyheder og læste avisen…”

– Ove Borgbjerg født og opvokset i Årslev (Sognebladet, 2011).

Når man ser hvor få butikker, der nu er i Årslev, er det lidt af en øvelse at forestille sig, hvordan byen har haft et blomstrende by- og forretningsliv. Udover Årslev kirke der har stået i centrum af byen siden 1100-tallet, har byens folk siden 1854 også nydt godt af Årslev kro, som stadig byder velkommen. Efter Silkeborgvej blev rettet og flyttet i Årlsev i 1961, skete der en opdeling af byen, der medførte et tab af sammenhæng i bylivet. De folk, der forsat bor i Årslev, savner de gamle samlingspunkter, der skabte fællesskabet. Dem vil vi med Årslev Fælled-projektet bringe tilbage.

Genåbningen af Engsøen, 2003

Ligeså vigtig som Årslev Engsø har været for byen, ligeså vanskeligt har det været, efter søen igennem en årrække blev drænet til landbrugsområder. I 2003 fik byen en ferskvandsindsprøjtning ved genåbningen af søen til stor glæde og gavn for både mennesker og natur. I eftertiden tilflyttede 200 fuglearter og naturen blev sundere, eftersom Engsøen udvasker 80 tons kvælstof om året. Initiativet i 2003 har således på mange måder haft en genoplivende effekt på byen.

Dykker man lidt ned i Årslevs historie, finder man en by med en værdifuld arv. Nogle vil måske mene, at der blot er tale om et fortidslevn, men som bekendt består arven i fundamentet. Som Engsøens genåbning i 2003 genoplivede en vital del af byen, kan man med lignende initiativer give en ferskvandsindsprøjtning og revitalisere andre dele af den værdifulde arv.

Kilder:
Sognebladet Brabrand Årslev, Nr. 3 2011: http://issuu.com/brabrand-aarslev/docs/sognebladet_nr_3-web
Danske billeder: http://www.danskebilleder.dk/db/#1454574263368_8